Alt, du behøver at vide om permanente krøller

Ærgrer du dig over ikke at have flotte krøller med masser af fylde? Så er der heldigvis hjælp at hente ved at få lavet permanente krøller hos Belinda & Lilli. Men behandlingen kan også være hård for håret, og derfor er det vigtigt at vide, hvad du går ind til.

Her får du en samlet guide, der blandt andet dækker, hvad permanente krøller er, fordele og ulemper, metoder, holdbarhed, priser og pleje.

Hvad er permanente krøller - og hvordan laves de?

At få lavet permanente krøller kan sammenlignes med at få en såkaldt permanent hårfarve. Ved hjælp af varme og/eller kemikalier behandles håret, så det får en ny struktur.

Krøllerne bliver permanente i den forstand, at de først forsvinder helt, når håret vokser ud og bliver klippet af.

Behandlingen ændrer hårets struktur markant. Væsken eller varmen fra behandlingen går ind og fastholder håret i den nye form med krøller. Det betyder også, at permanente krøller kræver mere pleje end glat hår, og at resultatet langsomt kan aftage over tid. 

Mange oplever, at de mest markante krøller stille og roligt går ud efter omkring seks måneder, mens bølger kan blive i håret, indtil det klippes af.

Er der forskellige teknikker indenfor permanente krøller?

Ja, der findes flere teknikker til permanente krøller, afhængigt af hårets længde, hårtype og det ønskede look. Nedenfor er et kort oprids af de mest anvendte teknikker.

  • Koldpermanent: Hurtig og effektiv, især til kort hår og mænd, hvor krøllerne rulles op uden varme.
  • Varmebehandlet/digital permanent: Giver store, bløde krøller og fungerer bedst på langt og tykt hår.
  • Hjemme-permanent: Mindre sikker metode, anbefales kun under professionel vejledning.

Hos Belinda & Lilli er Nana specialist i "Curly Cut", hvilket betyder, at hun ikke bare laver permanente krøller, men også former og klipper krøllerne, så de falder perfekt og får maksimal fylde og bevægelse. Dette sikrer et naturligt og holdbart resultat.

Hvor længe holder permanente krøller?

Holdbarheden på permanente krøller varierer meget fra person til person. Varigheden afhænger bl.a. af din hårtype, hårets længde, hvor ofte du bliver klippet, og hvordan du plejer håret efter behandlingen.

For de fleste vil permanente krøller holde nogle måneder, men hos nogle kan de holde betydeligt længere. Hos mænd holder permanente krøller ofte kortere tid, da håret typisk er kortere og klippes oftere.

Vælger du at få lavet permanente krøller hos Belinda & Lilli, så får du naturligvis også rådgivning om, hvilken løsning der passer bedst til dit hår. Du kan se vores aktuelle priser på permanente krøller nedenfor.

Hvad koster det at få lavet permanente krøller?

Nedenfor kan du se aktuelle priser for, hvad det koster at få lavet permanente krøller hos Belinda & Lilli.

  • Permanent inkl. klip (kort hår) - fra 1.400 kr.
  • Permanent inkl. klip (mellemlangt hår) - fra 1.600 kr.
  • Permanent inkl. klip (langt hår) - fra 1.800 kr.
  • Bio-permanent ekstra tillæg/ekstra længde/tykt hår - fra 300 kr.
  • Spiralpermanent (kort/skulderlangt/langt hår) - fra 2.000/2.500/3.000 kr.

→ Bestil tid online i dag

Hvor kan man få lavet permanente krøller?

Du kan få lavet permanente krøller hos Belinda & Lilli International Beauty House, hvor vi er specialister i permanente krøller. Vores dygtige frisør Nana har flere kurser og uddannelser i permanente krøller bag sig samt mange års erfaring med at lave krøller i forskellige hårtyper.

Vi tilbyder permanente krøller i forskellige stilarter, lige fra bløde bølger til mere definerede krøller, og vi bruger biopermanentvæske uden ammoniak og trioglycolsyre for et mere skånsomt og fugtgivende resultat.

Hvor lang tid tager det at få permanente krøller?

Det tager typisk 2 til 4 timer at få lavet permanente krøller hos en frisør. Tiden afhænger af hårlængde, hårtype og den valgte metode.

  • Kort hår: ca. 2–2,5 timer
  • Mellemlangt hår: ca. 2,5–3,5 timer
  • Langt eller tykt hår: op til 4 timer

Hos Belinda & Lilli tilpasses behandlingen altid dit hår og dit ønskede resultat, så du får smukke, holdbare krøller med fokus på hårets sundhed.

Hvordan holder man permanente krøller?

Du holder permanente krøller friske og flotte over tid ved at give håret rigeligt med fugt. Det kan du gøre ved at undgå hyppig hårvask, ligesom du kan bruge produkter specifikt designet til krøllet hår. Vent gerne i hvert fald et par dage med at vaske håret, efter du har fået lavet permanente krøller, så krøllerne får lov at sætte sig ordentligt.

Fordi målet er at holde håret så fugtigt som muligt, bør du også undgå varme stylingredskaber. Lad i stedet håret lufttørre, eller brug en diffuser. Du kan også sikre et flottere og mere langvarigt resultat ved at få klippet spidserne regelmæssigt.

Hos Belinda & Lilli får du altid vejledning i pleje og styling, så dine permanente krøller holder sig smukke og veldefinerede i så lang tid som muligt.

Hvordan ser permanente krøller ud før og efter?

Ideen med permanente krøller er at give håret fylde, volumen og et naturligt krøllet look, uden at du skal krølle det hver dag. Det er særligt praktisk, hvis du har fladt eller fint hår, der ikke holder krøller med almindeligt krøllejern. Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan permanente krøller kan se ud og før og efter en behandling.

Med permanente krøller kan du vågne op med smukke krøller hver dag, og med den rigtige pleje holder de både form og glans i flere måneder. Hos Belinda & Lilli tilpasses krøllerne altid til din hårtype og dit ønskede look, så resultatet bliver både smukt og holdbart.

Mere viden om permanente krøller

Som eksperter i permanente krøller ved vi selvfølgelig meget om alt fra teknikker til pleje og krøller i forskellige hårtyper. Nedenfor kan du få et overblik over de forskellige artikler, vi har skrevet om emnet.